Alle har minder til en Shubidua sang og har danset til Bamses Venner. Når der bliver sunget med, “overtager” beboerne vokalen i mens vi spiller .. og stemningen ændres til det festlige fællesskab der nu tager over.

Mellem 60 til 70% af beboere på landets plejecentre i dag, har en grad af en af de 200 forskellige former for demens, der eksisterer. Ud over dette er der specialiseret plejecentre for folk med svær demens.
En dialog er ikke let med folk, der har demens. Når vi spørger, ”Er der nogen, der har haft hund .. og kan I huske, hvad den hed?”, så støtter fællesskabet op, hvilket gør, at det går nemmere og måske muliggør at kunne huske ting, der her og nu, er en kæmpe glædelig sejr, og så spiller vi Shubiduas “Vuffeli Vov”, og ”Er der nogen, der ka’ huske, da der kom farver i fjernsynet?. Dette er en rød tråd gennem vores show, der muliggøre vejen til dans og fælles grin.

Mange med demens mister fornemmelsen for sproget, ordsprog, jokes og ironi, men forståelsen for fornemmelsen af musikkens betydning, og følelserne i musikken er derimod ofte intakte. Glæden ved at genkende kendte numre er stor og bekræfter, at der er noget, de stadig kan og kan huske. Derfor har vi skræddersyet et show, hvor der er skruet helt op for musikken, og det ikke volumen, vi taler om, men de kendteste hits/landeplager, som Hvalen Valborg, Den røde tråd, Costa Kalundborg og alt efter årstiden, Midsommersangen eller Den himmel blå, med flere. Med Bamse, er det sange som I en lille båd der gynger, Spil Whist, Vil du danse med mig, Vimmersvej og Venner kom og se.