Spring til indhold

Der er noget om snakken
der er sjovest i Almanakken

Torsdag 15. december 2022
Vi har spillet torsdagens sidste koncert.

Kom så Rudulf .. det snart weekend.

Jaa…  Må klippes ud som kravlenisse.

Sidste nye video .. og den er dug frisk, det er fredag 9. december og vi på vejen.

Kunne du også tænke dig at spørge om noget!
Skriv til Bosses brevkasse. Her får du råd, vejledning og guides, i alt fra Shubidua, til det yderste af kosmos .. f.eks. hvor er dækjernet når man skal bruge det!!

I anledningen af, at det i 2022 er 300 år siden at Fredensborg Slot stod færdigbygget, og dermed dannede fundamentet for etableringen af Fredensborg by, var Shubiduo inviteret til at fejre fødselsdagen lørdag 27. august kl. 15:00 ..

og så lige .. Jacob er ikke bare verdens bedste konferencier, han kunne også stoppe regnen #uge380

Hej med jer.
Her har I et rigtigt sommerpostkort fra Plejecenter Rude Skov’s sommerfest 25. august .. sikke en sommer.

Sommerfest Virumgård 24. august
Bosse, Bosse, har du set der oksefilet!
Shh .. ja Carsten, det har jeg.

Til dagens anden koncert 28. juni 2022, ville Else gerne tale med Bosse.
Else er 104 år, og takkede for den gode musik. Hendes hørelse var ikke hvad den havde været, og derfor kunne hun ikke rigtigt forstå teksterne .. men hun nød musikken, og sagde at hun syntes at vi var så søde og charmerende.

Hendes datter der tog billedet havde delt kontorfællesskab med Paul Meyendorff’s lillebror Flemming.
//Paul Meyendorff var rytmeguitarist på Shubidua 1, og sanger på Generatorbouillon.

Vidste du!
Paul Meyendorff er i virkeligheden en Russisk Baron.
Paul’s bedsteforældre flygtede ud af Rusland til Danmark ved Zarens fald. 

Hej Carsten og Bosse
I er bare for skønne!!! Tusind tak for et super show og en skøn dag i onsdags, lille Sankt Hans dag!
Jeg vil høre jer, om I kunne komme her med jeres juleshow tirsdag d. 6. eller 13. december?
Bedste hilsner, Tina

Det er den 24. juni 2022 .. der er 6 måneder til jul.
Billede er fra dagens første koncert i Fredensborg, næste stop er Kirke Hyllinge.

Så blev det endelig Sankt Hans aften 2022

En dag vi har glædet os meget til. Vi spiller 3 koncerter, og alle er i Gentofte kommune. Søndersøhave Plejeboliger, Plejehjemmet Salem og Plejehjemmet Nymosehave.
Sammen med personalet, var vi med til at gøre en forskel i dag.

Vi spillede 2 koncerter i dag
Det er lille Sankt Hans aften og dagens første koncert var til Plejecenter Smedegade’s sommerfest, og her var “Den glade pølsemand fra Slagelse” hyret til at stå for frokosten, til de omkring 100 festglade personer.
Og den .. den kunne vi jo ikke bare gå forbi

Tak for en fantastisk koncert på Thurøhus.
Det var ikke familien, men derimod Shubiduo, der kom til kaffe på Thurøhus Plejecenter forleden dag.
Her leverede duoen en skøn koncert med Shu-bi-duas største hits.
Bosse Hall Christensen og Carsten Rønnest tog beboerne med til Costa Kalundborg og andre hitmæssige alpetoppe, i et show med skæg og ballade. Krydret med anekdoter fra Bosses tid i bandet.
Musikken vakte tydelig genkendelse og følelser blandt beboerne.
Den viste også, at evnen til at synge og danse kan være velbevaret, på trods af alderdom og evt. demens.
– En dejlig dag, der trak en rød tråd direkte til minder, nærvær og samvær.

Mvh Pernille

Fyn er fin
Tirsdag den 21. juni 2022.
Tænk sig at den flinke Peter Damgaard Nielsen, donerede en udendørs sommerkoncert med Shubiduo, til Thurøhus i Svendborg, så de kunne få sig en dejlig dag.
Er det ikke bare Danmark når det er allerbedst.

Vanløse byfest 2022
Mens vi venter

Her har I et rigtigt sommerpostkort fra Shubiduo, i Vanløse, i dag.
Onsdag den 15. juni 2022

🇩🇰 🇩🇰 Vi sneg os ud til pølsevognen, før alle gæsterne, og fik en hurtig pølle efter at have spillet til Michaels 60’års fødselsdagsfest i haven i Holbæk. Og nu skal vi videre til den næste havefest, i Solrød kl. 19:30, hvor fødselaren sjovt nok osse hedder Michael. Han fylder 40 år. Heldigvis er det rigtig havefestevejr i dag 🌭 🌭

En glad fødselar der lige om lidt fyre luftguitaren af
for fuld drøn og med ekstra Tryk på  

Vi spiller til Tryllehytten børnehaves personalefest i Solrød og bliver mødt af denne flotte hval som bagtæppe.
Som de siger i Irmnitz “Sikken en”

Vi spillede 2 jobs i dag, det første var på Frydenholm, hvor vi her ses. Jeg fandt en lille novelle som jeg læste op for Bosse .. eej han syntes bare at den var så god, og sprugte om jeg ikke ville læse en til, men vi havde dog kun tid til denne ene historie.
Fredag den 27. maj 2022 

Onsdag den 18 maj 2022
Så er vi på færgen på vej til vores 2 første gigs i Jylland 🇩🇰

Yabba Dabba Doo
Shubi Dubi Duo
Vi er booket til at underholde med vores show “Så fluerne synger” til en 60 års fødselsdagshavefest med PØLSEVOGN i Holbæk, lørdag den 4. Juni kl. 15:15. Og så flyver vi ellers videre med “Fluerne” til endnu en 40 års fødselsdagshavefest samme dag i Solrød Strand kl. 19:30
Vi ved at denne lørdag, bliver en af de danske sommerdage, når de er allerbedst 🇩🇰 🇩🇰 🇩🇰

Hvem er det der banker?

Det er Ravi Shankar.

OK Centret Prinsesse Benedikte, Frederiksberg. 4. maj 2022

Shubiduo spillede til Carsten Esmark’s, runde fødselsdagsfest.
Kaffesalonen, Peblinge Dossering København.
3. maj 2022

Livet med demens, maj 2022

Klik på billedet for at læse bladet

Regitze og Annie gav begge udtryk for ikke at kunne huske så godt.

Efter at have spillet til utallige festlige begivenheder, ude på landets plejehjem, inviteret Alzheimerforeningen Bosse til at skrive en klumme, i tidsskriftet, Livet med demens.

Shubiduo var hyret for at spille til Egelundens Plejecenter julefrokost, og vi blev på forhånd inviteret til at spise med, Annie og Regitze var vores borddamer. De skønne damer satte et dybt indtryk, så vi tog op og besøgte dem en dag i april.
Bosse skrev klummen “En rigtig solstrålehistorie,” i Alzheimerforeningens tidsskrift, Livet med demens, maj 2022.

Køkkenopvarmning 5 min før showstart.
Påskeshow, Valby den 16. april 2022

Midt i 70’erne var der et ungdomsmagasin der hed “GO”
men de ville ikke bringe nogen artikler om Shubidua.

Derfor lavede Shubidua sangen,
“Ingen artikler om pladen i Go”
på Chuck Berry’s,
”No particular place to go”
That’s all Folks!

 Lærernes påskefrokost, Roskilde Tekniske Skole, fredag den 8. april 2022.
Steen gik 3 runder på luftguitar i “Fed Rock”

Festlig påskefrokost hos OK-Fonden Lystoftebakken Lyngby 7. april 2022

PREMIERE
SÅ FLUERNE SYNGER
Teaterbygningen Køge, lørdag formiddag kl. 10:00 den 26. marts 2022

SPRITNYT SHOW 2022

Shubiduo præsenterer:

en musikalsk joker med latterlige indfald og kulørte lamper

Bosse var med til at danne Shubidua med Bunden og Dingeren i 1973. Bosse var ankermand bag det sjove, gakkede tekstunivers og spøg & skæmt coverne fra 1-8, den gyldne periode.
Carsten synger og spiller guitar i ægte United Steaks gademusikantstyle, og sammen
tager de tråden op fra dengang Bosse var med i Shubidua.

Fra starten af 70’erne til starten af 80’erne leverede Shubidua et unikt still-billede af tiden, der i dag opleves med et sjovt og nostalgisk glimt i øjet. I et Danmark, hvor solen stiger op over bilkirkegården, med bier i grøftekantens blomster og storke på skorstenene.

Shubidus’a allerstørste hits fra den gyldene periode ..  
så spænd sikkerhedsselen !!

Varighed 60 min.

Anmeldelse af Shubiduo “Så fluerne synger” i Teaterbygningen Køge 26. marts 2022.
Anders Lou Nielsen, formand for Shu-bi-dua Fanklub – gruppe.

Det var Bosse og Carsten på slap line med båthorn og ringeklokke. Bosse spillede på sav og Carsten spillede fed akustisk guitar med de ikoniske guitarsoloer. Vi blev også taget en tur tilbage til Bosse’s tid i reklamebranchen, med Tony the Tiger, K-Salat og Kim’s “når du er sulten for sjov.” Det er tydeligt at se at det var Bosse der stod for det sjove og gakkede univers i tiden med Shubidua. Showet kan klart anbefales. 5 stjerner herfra.

Vi havde den store fornøjelse at spille under middagen til
generalforsamlingen i Røsnæs forsamlingshus den 21. marts 2022. Et forsamlingshus tilbage fra 1905 hvor tiden nærmest har stået stille, med masser af vingesus fra datidens dilettantteatre.
Vi passede som Hans i Grete i disse omgivelser.

Livets pølse:

Lysene slukkes i Tokyo
og solen står op på Parnas
og midt i Torino
står en albino
i skyggen og ta’r et par glas
men hans liv er i fare
ja om lidt er han væk
han lod sig narre
og drak usynligt blæk

Carsten: Hvem fandt dog på ”Kineseren” der plus’li faldt i kloakken “så råber hans makker: iwouiioiiiiiiii” ?
Og, “Lysene tændes i Tokyo, og solen står op på Parnas”.. Parnas, hvor er det henne, eller er det et opfundet stednavn som Irmnitz og Kransvesit?

Bosse: Det kan jeg ikke huske, men Parnas var et gammel boheme værtshus der lå ved siden af Skindbuksen i det indre København, inde i Ny Kongensgade, lige over for magasin. Vi syntes bare at det lød som et sted i Paris

Carsten: Når jeg hører 2. vers, kører der en indre tegneserie .. en krydsning af Lucky Luke, Dupond & Dupont og så en der er viklet ind i gazebind som står inde i baren og kigger ud mens han drikker noget grumset sprøjt af et lille glas

Bosse: Sådan har jeg det lige præcis hver gang jeg hører, United Steaks, Lulu og også Nylon Brando .. du ved “Jeg kan li’at gå i Biffen, giffen, guffen, gaffen, giffen, her kører der også en indre tegnefilm

Musikfortælling på Biblioteket
Fredag 4. marts 2022. VUC Roskilde Bibliotek.

Billeder fra musikfortælling i Ældre Sagen Baghuset Ballerup onsdag 3. marts 2022 .. kage, kaffe og højt humør. Efter koncerten blev vi interviewet af Ballerup Bladet, så “Watch Out” Ballerup .. tænker at Bosse må være “fold-ud” mand i næste udgave. Udsolgt samme dag billetterne blev sat til salg

Bosse: Basuner og Engles første udkast, handlede hverken om kærlighed eller basuner og engle. Den handlede faktisk om en campingferie sydpå.

Campingvogningen slingrer
turen går til Bonn
Vi ska’ ned og ha’
viele spass und fun

Carsten: Var der andre sange der startede et helt andet sted?

Bosse: Masser, feks Brdr Gebis. Starten på teksten lavede vi i Knuds Thorbjørnsen hus i Malaga.

Dejligt vejr i dag
Jeg ta’r tøjet af
og lægger mig ved siden af dig
og slapper af

Vi gik i stå med den, den blev for uinteressant, men melodien var for god så vi tog den op igen.
Jeg tror det var Dingeren der dengang kom med linjen:

Her er vi igen
store stærke mænd

Haha, det var jo så Bee Gees, de var hotte dengang. De havde jo alle sådan nogle store flotte tænder, så de blev til Brødrene Gebis

Foto: Onsdag d. 23. februar 2022
Ældresagen Maribo, Holeby og Rødby. Intet som forår, Shubiduo og godt humør. Restaurant Bangshave, Maribo.
Spise arrangement for 100 personer .. udsolgt på 30 min
Fredag d. 18. februar 2022
I dag er det Plejecenter Lotte, 8 års fødselsdag, tillykke
 Shubiduo, fejret dagen med dem.

Du, Bosse: Var I egentlig med i lørdagshjørnet, du ved, det hyggelige underholdningsprogram, der kørte hver lørdag aften i starten af 80’erne?
Nååår.. var det ikke det med ham tv-værten med tissemandskrøl.. Erling Bundgaard?

Shubiduo ønsker alle en glædelig jul med foto’s fra én af julens sjove koncerter 2021.
Vi ses til næste år.
Glædelig jul & godt Nytår.
Bosse & Carsten

Klokkespil 

Vidste du, at i sangen Vuffelivov blev Bosses hund Bella lavet om til en hanhund, for ellers kunne Bosse ikke have skrevet: ”Når min hun skal ud om natten og løfte venstre ben så går vi ned og vander lygtepælen”
Bella blev 11 år og var glad for øl lige til det sidste.

Og at sangen ”Gøj den gamle” var skrevet om Bosses papegøje som i virkeligheden var en kakadu og hed Olga.
I sangen blev Olga til en han, da man jo ikke kunne have sangen til at starte med: ”Ensom sidder hun på pinden…” det var lige frækt nok.

Vidste du at da “Knald i låget” fra 3’eren skulle indspilles siger Dingeren: “Vi skal da ha’ sådan et Supertramp Wurlitzer klaver gennem hele sangen.
Jens Tage fangede den med samme, og gik ind og indspillede den. 

Vidste du så også at soloen i “Ærmelunden” fra Shubidua 6 (1979), er inspireret af George Harrisons triple album: “All things must pass” fra 1970.

Det er tirsdag d. 24 august, og vi har to jobs i dag.
Første job er yderst tilbagelænet på Sophienborg i Hillerød.

Jeg ta’ til i Hillerød
og køber morgenbød

“Der tryk på ..” dagens første job, Sophienborg i Hillerød.

Bosse: Dagens andet job, er hos Lions Park i Birkerød.

Vi blev vi vist ind i musiksalen, hvor underholdningen skulle foregå. Der stod et smukt og stort flygel for enden af lokalet, og da jeg er ud af klaverfamilie satte jeg mig, som jeg altid gør, ved flygelet for at se, hvem fabrikanten var. “Næh,” sagde jeg til Carsten, “det er et Andreas Christensen flygel.” Andreas Christensen var min farfar.

I det samme var der en der sagde, “God dag, Bosse, jeg hedder Louis Zwicky”. Og så vidste jeg med det samme hvem han var. Et barnebarn af min farfars konkurrent, Louis Zwicky, som var navnet på en anden af de store klaverfabrikanter på den tid. Han var opkaldt efter sin farfar. Og han kunne huske min far og mor og mine søskende, og hvor vi boede dengang jeg kun var en lille knægt på 4-5 år. Han huskede sågar deres navne.

Vi blev hurtigt enige om, at verden er lille og at tid er en underlig størrelse. Nu sad denne vanvittig rare og sympatiske mand i kørestol med sine to dårlige ben og skulle høre Carsten og mig spille Shubidua.

Tilværelsen er sgu forunderlig.

Et følelsesladet pust fra fortiden, som jeg er rigtig glad for jeg skulle opleve.

Vi er på Michael Bundesens hjemmebane.
Søndag d. 22. august 2021 – Vi spiller for Ældre Sagen i Lyngby-Taarbæk, med vores forrygende Shubidua two-mans-show ”Sidste nyt fra festfronten”

Solgårdsparken Strøby Egede 18. august 2021
Sascha har en gave med til os. Fortsættelsen til bogen “Koen har 4 hjørner”. Bogen der stor hittede i 70’erne, om børns talemåder.
Get it… “En hund har 4 poter”.

Tjek os på tuben

Bosse mailer. Carsten, var det ikke der omkring du og din mor var inde og høre Shubidua?

Carsten: Da jeg var omkring 10-11 år skulle vi sælge julehjerter i skolen, så vi kunne tjene penge til en lejrskole. Jeg solgte åbenbart så mange, at jeg fik 2 billetter til Shubidua i Tivolis Koncertsal.

Under koncerten siger Michael Bundesen: “Okay, nu skal I bare høre, ”mens han peger på noget stort og gråt udstyr henne ved siden af scenen, “Nu ska’ der underhylme tryk på.. det der mand, det’ Danmarks Radio.. de kommer og optager koncerten i morgen, så hele familien foran flimmeren os’ er med. Og derfor har jeg har lavet dette skilt,” Bonden løfter skiltet op i luften, og der står “KLAP”. Hele salen pifter, jubler og klapper… Da det hele har lagt sig siger han, “Men nu skal det jo heller ikke være alt for meget, så jeg lavet også dette, og løfter nu skiltet i den anden hånd op i luften.. der står ”I” så der nu med begge skilte står “KLAP I” Hele salen eksploderer i ekstatisk energi. Det var omkring 79′-80′, lige der hvor Shubidua på alle måder var allerstørst.

Bosse: I de år sluttede vi altid den årlige Danmarkstourne af med en uges udsolgte koncerter i Tivolis Koncertsal. Lørdag og søndag var dobbeltkoncerter, så det var meget hårdt oven på en lang tourne. Knud Thorbjørnsen kunne nemt ha’ solgt 4-5 mere, men Bonden mente at der måtte være en grænse. 

Carsten: 4-5 år senere, ser jeg Michael Bundesen på den nye tv-kanal “Kanal 2” udtale, at hans ynglings band er Crosby Stills Nash & Young (de amerikanske Beatles), som sjovt nok også skulle gå hen og blev mit ynglings band.

ASFALTBAL i Tolleruphøj Frederikssund, tirsdag d. 10. august 2021

“Altså, denne her pølsevogn forfølger os”. Denne gang til Frederikssund. Og for at få fred måtte vi overgi’ os til fire tykke med kage og sovs

De “vandede” vittigheder var hippe i halvfjerdserne:

Hvad er det der er gult og brunt, og flyver hen over vandet med 60 Km/t..?

En chokoladekiks med påhængsmotor.

Carsten: I brød jo lydmuren i 1973 præcis samtidig med Bamses Venner. De var jo ligeså folkelige som jer, og hold op de var gode. Det har i øvrigt altid undret mig at Flemming Bamse Jørgensen ikke fik mere kredit, for hvor  go’ en god sanger han egentlig var.
Jeres veje må da have krydsedes den gang, gjorde de det?

Bosse: Jo det gjorde de da. Vi jammede i Botanisk Have, i Århus i sommeren ’81. Det var et kæmpe arrangement hvor Shubidua var hovednavnet, og Bamse blandt andre også var på plakaten.
Vi stod og snakkede hyggeligt med dem før vi gik på scenen. Bamse gik på lige efter os, og vi besluttede at sætte os blandt publikum og se deres show. Cirka en halv time inde i deres show siger Bamsen over mikrofonen, at der er nogle prominente gæster der sidder blandt publikum, skulle vi ikke får dem her op til en lille jam. Og så måtte vi gå ind over plænen og op på scenen, til stor jubel for publikum. Vi jammede 3-4 numre, hvor Fed Rock var et af dem. Jeg syntes at det var knald fedt.

Bosse: Vi mødtes igen nogle år senere, da Bamses Venner skulle indspille deres næste album i Sound Track studioet, Store Kongensgade. Det var et meget hjerteligt gensyn, og jeg kan huske Claus efter en af indspilningsdagene sagde, at Bamse var en helt utrolig sanger. Mange at takes’ne var et one-take, og han sang ikke falsk en eneste gang.     

Jeg er facebookvenner med Bamses Venners guitarist. Bjarne Gren Jensen, og vi har mange gange over facebook sludret om gamle dage.  Pludselig en dag sendte han mig en e-mail, hvor disse billeder var vedhæftet, og han skrev, ”Er det ikke sjovt at jeg har gemt de billeder fra denne herlige sommerdag, way back.”

Vi bliver lige ved de vandede vittigheder og Bamse.

I efteråret 1975 indvier Magasin i Lyngby en ny afdeling henvendt til unge mellem 13 og 19 år. Den hedder, “Pakhuset” og sælger modetøj. Vi klipper snoren til indgangen, og skriver autografer på vores nye Shu-bi-dua 2

Apropos Bamse, så har Bonden her fået øje på deres debut album, der lige er udkommet, fuld af undersættelser lige som Shu-bi-dua 1 og 2. Alle i gruppen syntes at Vimmersvej var ret sjov.

Ude at køre med de skøre
Tirsdag d. 3 august 2021.

Editor’s Note

“Hooked on a Feeling” er fra 1968 og skrevet a Mark James, og originalt indspillet af B.J. Thomas. Svenske Bjørn Skifs hittede med sangen i 1974, og gav den fuld skrue med Ooga-Chaka-Ooga-Ooga-Chaka, præcis som Jonathan King gjorde det i 1971, og som også var manden der i 1967 “opdagede” bandet Genesis.
Shubidua 3 udkom i 1976 på grammofonplade og kassettebånd.

Vidste du at sangen, “Den Røde Tråd” fra 78’eren (1978) er inspireret af Eric Clapton’s “May you never” fra skiven Slowhand, 1977.

Sommerfest tirsdag d. 3. august 2021 i Solgården, Slangerup.

Pølsemanden spørger om det skal være med brutale løg,
Bosse fortæller at brutale løg naturligvis er de rå af slagsen.

Fire tykke med kage og sovs
Så ka’ jeg atter passe mit tøj
Og så er der tid til min yndlingsret
En hotdogs med brutale løg

Mandag d. 26. Juli – Vi spiller i Vordingborg, og tænker lidt at vi nu ikke lægger billede op fra hver koncert, med mindre vi modtager et hvor frisuren bare sidder.

Fredag d. 2. juni 2021
I Gentofte, mødte vi to “Shubidua-damer”.
Inge, der i “gamle dage” stod udenfor øvelokalet og lyttede med, og en der festede med Shubidua, når ejendomsmægler Jan Fog holdt fest.

Sommerferieafslutning, Uglegårdsskolen, Solrød Strand, fredag d. 25. juni 2021, med ønske om en rigtig god og velfortjent sommerferie fra viceskoleleder Peter Goth.

Siiiikke en sommer..

Sankt Hans aften 2021 
Denne aften er for hele Danmark og Shubidua en hel speciel aften.
Vi spiller 2 jobs, først København SV så Greve.

I Greve kom Ole op og sang “Jeg er fluen” i forrygende duet med Bosse.

Under koncerten siger Bosse til mig “Hvalen Hvalborg.. vi kaldte den for Ålen Ålborg.”

Hey Bosse: Det gik først op for mig den dag jeg læste teksten til Midsommersangen, at Bundesen sang ”Vil vi bålet på fædrenes gravhunde tænde”.

Carsten: De gravhunde, hvad gik det ud på?

Bosse: I virkeligheden skriver Holger Drachmann, gravhøje. Men vi ville gerne lave en ”Find Holger”, altså ændre et enkelt ord, sådan ren Shubidua sjov, så hvor kunne vi gøre det! Jeg mener, at det var Jens Tage, der kom med gravhundene. Midsommersangen var i øvrigt et bestillingsarbejde for journalisten Kirsten Jacobsen fra DR programmet Kanal 22, der havde fået den ide, at få et af tidens store band til at komponere en ny og mere folkelig melodi, da den gamle var vanskelig at synge. Vi havde glemt alt om opgaven, så 3 dage før vi skulle i TV og spille, siger Hardinger, hey, vi har sgu da glemt at lave melodien til midsommersangen. Vi var heldigvis i studioet for at indspille 7’eren, men måtte smide alt vi havde i hænderene og komponere og indspille Midsommersangen. Vi blev færdige til tiden så vi kunne præsentere Midsommersangen Sankt Hans aften i Kanal 22 med tv-værterne Gorm og Gregers.

Spillestedet Oasen Vanløse, torsdag d. 17. juni 2021

Carsten: Har du stadig kontakt med de gamle original medlemmer, Jens Tage, Paul Meyendorff og Niels Grønbech?

Bosse: Ja det har jeg, Jens Tage har mailet mig disse 2 billeder, som hans bror tog tilbage i 1978. Billederne har aldrig før været offentliggjort.

Carsten: Sjovt at sådan noget kan dukke op efter 44 år. Jeg syntes at Jens Tages indflydelse i Shu-bi-dua er meget forbigået. Han var helt fremme i skoene, både med de keyboards han brugte, men ikke mindst hans arrangementer, der i gruppens historie aldrig er blevet overgået.
Fantastiske billeder. Det er søndag den 6. februar 2022.

Du Bosse: Hvad var jeres inspirationskilder?

Bosse: Crosby Stills Nash & Young, Steeley Dan, Chicago, Eagles, Poco, Jackson Brown, Little Feet, Beatles, og Supertramp, var nogen af dem der inspirerede mest.

Carsten: Jeg vild med jeres hilsen til Crosby Stills Nash & Young i jeres ”United Steaks.”
Du nævner ingen danske bands, var der ikke noget?

Bosse: Næ, det var der faktisk ikke.

Carsten: Når jeg tænker 1973, så er pigtråden ebbet ud og det er Dansk top scenen, der sidder på hele sendefladen, og salg af kassettebånd på landets tankstationer. Men der må da have været noget?

Bosse: Der var jo venstrefløjs musikken, men det var ikke noget vi hørte. Vi var primært inspireret af musikken fra den Amerikanske vestkyst.

Selv om vi var så forskellige, fandt vi også fælles fodslag i forfattere som, Halfdan Rasmussen, P. Sørensen Fugholm, Benny Andersen og P.H. samt de danske revyforfattere, Knud Pheiffer og Mogens Dam. Jens Tage var især vild med Børge og Arvid Müller. Så den amerikanske musik og de danske revyforfattere var med til at give Shu-bi-duas udtryk.

Vores musikalske baggrunde var også meget forskellige. Jeg selv hørte jo Bee Bop jazz og Hardinger viste mig vejen til den Amerikanske country rock. Danmarks Radio havde det hele, og Hardinger arbejdet jo der. Det var der han mødte Bunden. Bunden var vild med The King, Blue Boys og Four Jacks.
Jens Tage var glad for den danske sangskat.

Carsten: Hvad så med inspirationen til jeres pladecovers?

Bosse: Siden jeg var knægt var jeg meget kunstinteresseret. Da jeg har en humoristiske åre, faldt jeg naturligvis for den amerikanske Pop Art, som Lichtenstein (ham med prikkerne) og Rauschenberg. Og så kan jeg stadigvæk ikke gå forbi en Spøg & Skæmt forretning, uden at skulle ind og se det hele. Jeg var jo også glad for tegneserieuniverset, ikke mindst Carl Barks fremstilling af Andeby. Hele det sammensurium lagde ideerne til alle pladecovers, som jeg jo tog mig af.

Carsten: Hvilket cover syntes du er bedst?

Bosse: Det 1’eren med damebenet. Jeg havde selv købt den i Spøg & Skæmt, Aabenrå (gaden i København), og syntes den var skide sjov.

Carsten: Så for at gøre en lang historie kort, kan det hele koges ned til lige dele slut 60’er og 70’er amerikansk musikscene tilsat danske revyforfatteretekster, krydret med spøg og skæmt covers.

Bodils Landkøkken Onsdag d. 16. juni 2021

Carsten: Har du nogle Tage historier?

Bosse: Ja, jeg har faktisk en der er ret sjov. I 1979 var vi alle mand i London, for at få skåret matricen til Shu-bi-dua 6. Matricen er den alle vinylplader bliver støbt efter, så det var en vigtig proces vi skulle over og godkende.

Michael Hardingers bror, Allan, boede på dette tidspunkt i London, hvor han arbejdede for Olivetti. Om aftenen skulle vi ud og fejre, at matricen nu var i hus, og altså at pladen var helt færdig. Allan kendte en rigtig fin restaurant i Chelsea, hvor han ofte spiste med sine forretningsforbindelser, og vi måtte love højt og helligt, at opføres os ordentligt.

De kridhvide duge på restauranten var vasket med så meget stivelse, at selve dugen ragede et godt stykke ud over bordkanten. Da tjeneren kom med Dingerens tallerken fyldt med mad, og sætter den på bordet, trækker Dingeren den til sig. Da han sætter kniv og gaffel i kødet, står tallerkenen nu så yderligt, at den laver en halv salto og tipper rundt i luften. Og med bunden i vejret, ender den i skødet på Dingeren. Med begge hænder på tallerkenen (for at holde på maden), rejser han sig resolut og får tallerkenen tilbage på bordet. “Tadaa..” sovset godt ind i madrester, og med et pokerface, bukkede han kækt.
Jens Tage der altid gik med “gaffatape reparerede” briller, klaskede sig højlydt på panden, mens han udbrød et dybt, “Debil..” (et udtryk han tit brugte). Klasket medførte at hans ene brilleglas (fra dengang det var hinkesten), faldt ud af stellet, og i bedste maveplaskerstil, direkte ned i hans højstilkede rødvinsglas, der nu sjaskede ud over den fine hvide dug.
På et splitsekund lignede bordet en svinesti med mad, sovsepletter og rødvin. Vi skreg af grin. Alle gæsterne havde vendt sig om, og stirrede forarget på os, hvilket gjorde situationen endnu sjovere, og umuligt at stoppe med at grine. Vi var alle flade af grin, lige på nær Dingerens bror, Allan.

Bosse: Jeg har faktisk en historie til fra vores “Matricce tur” i London.

Stemningen var så god efter vores restaurantbesøg, at Kim og jeg gerne ville blive en ekstra dag i London, vi havde nemlig set et sted i Soho, hvor der kørte et strippertease show, så why not. Vi fik ændret vores flybilletter og Bunden, som var kassemester, betalte for en yderlig overnatning, og så rejste de andre hjem. Alt var således i skønneste orden, og Kim og jeg kunne blive i London. Dagen efter havde vi oceaner af tid, eftersom vores fly først gik om aftenen. Vi blev enige om at udfylde ventetiden med en god frokost i Chelsea, dog ikke samme resturent som dagen før. Vi fandt en ny fin, fransk gourmet restaurant, hvor vi bestilte to gange Chateaubriand, for så at afslutte med den store ostebuffet. Pludselig som vi sad der med vores tømmermænd og hang over den alt for tunge årgangsvin, slog det mig.

”Hvad har du af kontanter Kim.. (det var før kreditkortenes tid).”

”uhh, har vist lige til taxaen ud til lufthavnen, hvad med dig?” 

”Mig.. jeg brugte hver en pence på stripbaren i går, remember.”

”Hvad.. udbrød Kim. Jeg regnede da med, at du havde rigeligt med kontanter!!”

”Øhh hvad nu.. ska’ vi undgå politi og konsulat, må vi gøre lige som i vittighedstegningerne.. vaske op eller løbe.”

”Det kan vi sgu da ikke,” siger Kim.

Da vi begge sad der med vores tømmermænd, var det ikke opvasken der trak.

”Hvis du går stille og roligt ud i garderoben, tager din kuffert, og forlader restauranten. Imens bliver jeg siddende her, så ingen fatter mistanke, og så snart jeg ser mit snit, kommer jeg spænene.” Da tjeneren forsvandt ud i køkkenet med en stabel tallerkner, rejste jeg mig og gik i garderoben, tog min kuffert og forsvandt ud gennem glasdørene. ”So long, nu lyder mutters gongong..”

Så snart jeg var kommet ud på gaden råbte jeg, LØB FOR HELVEDE.. LØB!!! og vi to tosser spænede så kufferterne dinglende i armene ned af Kings Road.

Et par dage efter fandt vi frem til restauranten i London, og jeg ringede og fortalte at jeg var den ene af dem der løb fra regningen. Jeg fik dem til at faxe denne så vi kunne betale. De var helt paf.          

Vi spiller nu vores andet job som Shubiduo
Det fredag d. 11. juni 2021 og vi er i Hørsholm.

2021

Shubiduo præsenterer:

Sidste nyt fra festfronten

Hej Bosse: Nu har jeg læst de biografier der er skrevet af Bonden, Hardinger, Thorup og din Gokkelajser. Jeg spørger dig jo hele tiden om noget, som åbenbart ikke er at finde i disse bøger. Kunne det være sjovt at skrive dette jeg spørger dig om, ned her på siden, så andre også får del i det?

Bosse: Yes, yes, mand, go’ ide.

Carsten: Ok det slår mig lige… Hvordan lavede I hestevrinsket i Coffeeville, jeg mener Fairlight’en (en synthesizer man kan optage lyde på, og efterfølgende spille med) var jo ikke kommet?

Bosse: “Haha, jo det var den. Den var nemlig lige kommet (1979). Claus Asmussen købte den til sit pladestudie, Sound Track Studio. Hold op den var dyr, den kostede vel hvad der svarer til en million i dag.” Den blev flittigt brugt på 6’eren, som var det første album vi indspillede i det nye Sound Track Studio i Store Kongensgade 66.

Carsten: Hvad så,, var i så ude op optage en hest?

Bosse: Nej, man kunne købe et lydbibliotek, og her var der en hest på.

Bosses selvbiografi 

”Gokkelajser” er historien om Bosse Hall Christensen, trommeslageren der var med til at starte Shubidua, og som med sine sproglige indfald satte sit umiskendelige præg på bandet. Det er først og fremmeste en forbløffende livshistorie om en dysfunktionel barndom, de mange successer med Danmarks største band, en mangeårig kamp mod alkoholismen, svigt af børn, selvmordsforsøg, indlæggelse på den lukkede og afvænning. Et overraskende comeback med etableringen af det mest succesfulde reklamelydstudie i Danmark, villa og Porsche, tilbagefald i misbrug, konkurs og den endelige rip-off.
Som den røde tråd i historien vandrer man undervejs med Bosse tværs over Spanien på Caminoen, som han erobrede i 2005, og med sine mange refleksioner sætter han op- og nedturene i relief.

”Gokkelajser” er urimelig ærlig. Det er en på én gang spændende, rystende, tankevækkende, humoristisk bog om et menneske på konstant jagt efter ro i en rastløs og martret sjæl, og ikke mindst er det en fortælling om den evige søgen efter en mening med livet.

Gokkelajser med personlig inskription kan købes her for 200,- inkl. forsendelse. Mail til Bosse: bosse.hall@hotmail.com

Bosse og Carstens første kontakt var på facebook

Juleaften 2020 
Carsten:
Oven på decembers trængsel og alarm, kan jeg i julens ro og mag, godt lide at læse en bog i et enkelt hug, altså non-stop fra start til slut. Men sådan skulle det ikke være denne jul. Under juletræet lå beskeden fra min bedre halvdel og Saxo, Gokkelajser kunne desværre ikke leveres, og vi kan ikke sige hvornår.

28. december 2020 kl. 18:11
Carsten: Hej Bosse – Jeg har prøvet at bestille din bog Gokkelajser, men kan ikke finde nogen der har den hjemme. Måske du kan hjælpe? Helt i orden hvis du ikke svarer.
Anyway alt det bedste fremover og godt nytår

28. december 2020 kl. 19.57
Bosse: Jeg mener at Saxo har den. Men hvis ikke, kan du købe den hos mig. Jeg signere den og sender den til din adresse for 200 kr incl forsendelse.

28. december kl. 2020 20:08
Carsten: Fedt mand, tusinde tak. Hvordan betaler jeg til min barndomshelt der viste sig som luften der gik ud af ballonen?

28. december 2020 kl. 20:11
Bosse: Luften der gik ud af ballonen
Den må du forklare nærmere.

28. december 2020 kl. 20:12
Carsten: Ingen form uden indhold

28. december 2020 kl. 20:12
Bosse:

28. december 2020 kl. 20:14
Bosse: Du sender mig navn og adresse og så snart du har modtaget bogen overfører du 200 kr på mobilepay.

28. december 2020 kl. 20:21
Carsten:
Tak, og tak for du har taget dig tiden her.

28. december 2020 kl. 20:21
Bosse:
Selv tak.

Herlev Hospital

Lørdag den 17. april 2021
Carsten: Jeg er ude og besøge min far der er blevet indlagt, og på vej ind til stuen studser jeg over en der komme gående i en hospitalsbadekåbe. Nu “kender” jeg jo ikke Bosse, men med denne tanke, siger jeg med det samme da jeg kommer ind til min far, “Jeg tror sgu det er Bosse, trommeslageren fra Shubidua der går derude!”
 
Søndag den 18. april 2021
Carsten: Min kone Tina har købt en kasse flødeboller, og på vej ud af døren siger hun, “Du kan tage denne med til din far.”

Da jeg kommer ud på Herlev står døren til min fars stue og nabostue åben. 
Det er sgu Bosse der sidder der på sengekanten, nu i sit eget kluns. Jeg drejer rundt i luften, og i farten strækker hovedet og siger: “Er det Bosse?” “Ja,” svarer Bosse. Jeg får trådt et skridt tilbage, og præsentere mig med et, “det mig Carsten fra Solrød, du i julen sendte Gokkelejser til”, mens jeg rækker kassen ud og spørger “ska’ du ha’ en flødebolle?” Bosse udbryder, “Jaaa.. det Spangsberg.” Mens jeg tænker, “nu spørger du ham ikke, om han også skal have en til den anden hånd,” alt i mens jeg siger, “Er du okay?” og tænker at jeg skal ud af stuen, så han kan være i fred.
Bosse: “Yes, yes, jeg venter på en Taxa.”

Carsten: Natten over er min fars stue blevet til en 3-mandsstue. Da jeg kommer ind, spørger jeg den første patient, om han ikke også vil have en, ”ja tak det vil jeg gerne.” Jeg siger hej til min far og stikker hovedet bag forhænget til den sidste patient, der har besøg af sin kone, og spørger ham om han også vil ha’ om en flødebolle. ”NEEj forhelvede, er du sindsyyg mand, det må jeg ikke.” Jeg vender mig om til min far, der nu sidder med store øjne, og lige ved at revne. Jeg rækker ham kassen hvorpå han siger: ”Han må godt.. det Spangsberg”.

Hvem skulle have troet, at Bosses og mine veje i nær fremtid skulle krydses igen.

Bosse forlader Shubberne

1. maj 2021 kl. 16:05
Bosse: Jeg blev inviteret til at holde en 1. maj tale for frihedsbevægelsen i Munkemose i Odense. Dette blev optaget på video og lagt ud på facebook, med det resultat, at “nogen” fra Shubberne så det, og blev stik tosset over, hvorfor jeg nu skulle blande mig politisk. 

Shubidua har altid haft fingeren på pulsen, mht det danske samfund, og var ofte politiske i deres tekster.

Efterfølgende modtog jeg på SMS: Nu måtte jeg politisk holde min mund, hvis jeg skulle fortsætte i Shubberne.

Tirsdag den 4. maj 2021 kl. 10:00
Bosse: Vi mødtes i øveren, hvor jeg igen bliver stillet det samme ultimatum. Jeg blev meget overrasket.

Efter 3-4 dage ringede Willy til mig og spørger, ”Nå, hvad har du fundet ud af.” Jeg fortalte ham, at jeg ikke vil svigte mine idealer. Hvorpå Willy svarede, ”det må vi tage til efterretning.”

Den 10. maj 2021 ringer Villy, ”Vi hører hvad du siger, og er blevet enige om at vores veje må skilles.” 

11 maj 2021 kl. 14:14 
Shubbernes facebookside: “Bosse har valgt at gå ned af en vej, hvor vi ikke vil være med mere.”

Carsten: Jeg blev meget overrasket og vred, da jeg læste om Bosses exit nr. 2 fra Shubidua. I ren reflex genoptog jeg nu kontakten med Bosse over messenger.

11. maj 2021 kl. 14.41
Carsten: Hej Bosse – Mig her, flødeboller på Herlev
Hvad nu, hvorfor ikke Shubberne? 

Det først nu jeg får fortalt Bosse at jeg spiller guitar.

11. maj 2021 kl. 14.45
Carsten: Jeg har i øvrigt 2 jobs hver uge de næste 4 uger, hvor jeg spiller Shubidua sange. Du må så meget godt være med

11. maj 2021 kl. 15.01
Bosse: Jeg er, som du sikkert ved, aktiv i frihedsbevægelsen mod regeringens restriktioner. Det syntes man ikke var så foreneligt med det at spille i bandet. Enten stoppede jeg med de aktiviteter eller også var døren der. Jeg valgte så døren. Ingen skal komme og bestemme hvad jeg skal mene politisk. Jeg vil ikke sælge ud af mine idealer for at spille i et poporkester. Og til det andet du spurgte om: Det er sødt af dig at invitere mig med på dine jobs. Men hvad skulle min rolle være? Og så må jeg indrømme, at jeg liiiiige må slikke mine sår, oven på det her.

11. maj 2021 kl. 15.27
Carsten: Jeg spiller akustisk guitar, og Shubidua passer suverænt til akustisk, og som man sagde i gamle dage: Kan den ikke spilles akustisk ved lejrbålet, er det ikke en rigtig sang.

11. maj 2021 kl. 16.16
Bosse: Men hvordan havde du tænkt dig det skulle afvikles? Trommer og en akustisk guitar? 

11. maj 2021 kl. 16.19
Carsten: I dagtimerne kan du spille rent akustisk, som de næste 8 jobs er, og om aftenen sætter jeg gang i festen under middagen, hvor jeg bevæger mig rundt om bordet, med en forstærker i bæltet “United Steaks gademusikant style” hvor folk så synger med
Jeg spillede 70 jobs sidste år med mit “festligindslag.dk”

11. maj 2021 kl. 16.23
Bosse: Jeg har lidt svært ved at forestille mig det. Måske skulle vi stikke hovederne sammen og lige drøfte det igennem?

11. maj 2021 kl. 16.31
Carsten: Selvfølgelig god ide,, hvad/hvor/hvornår tænker du?

11. maj 2021 kl. 16.48
Bosse: Hvad med fredag, Carsten. Og hos dig? Jeg kunne nemlig godt tænke mig, at få en lille prøve på, hvordan du performer materialet. Og hvis vi nu vil prøve noget af

11. maj 2021 kl. 16.49
Carsten: Pisse fedt Bosse, hang lige on.

11. maj 2021 kl.18.11
Carsten: Skal vi sige 20:00 (skulle lige spørge, hvad der var af planer).

11. maj 2021 kl. 18:17
Bosse: Så skal jeg bare have en adresse

Shubiduo

Fredag den 14. maj 2021 Bosse kommer til aftenkaffe.

15. maj 2021 kl. 07:54
Bosse:
Hej Carsten og tak for i går  
Det var hyggeligt og en rigtig god oplevelse
Vi skal nok få glæde ud af at samarbejde omkring Shubidua konceptet. Jeg ser frem til det 
De bedste hilsner BSSE

Carsten: Du Bosse, din exit fra Shubberne minder meget om en historie jeg har hørt før. Nu er jeg jo vild med Crosby Stills Nash & Young. Er du klar over hvorfor David Crosby forlod tidens aller hotteste band, Byrds, i 1967 efter han have skrevet “Eight Miles high” deres største hit, efter “Mr Tamburine man” ?

Bosse: Nej.

Carsten: Crosby var politisk interesseret og modstander af den siddende regerings Vietnam politik, og begyndte at kommentere politisk til deres koncerter. Dette irriterede Roger McGuinn da han mente, at det skadede deres “forretning.” Han fik nu valget mellem bandet og hans politiske aktivisme. David Crosby forlod Birds og dannede Crosby Stills & Nash.